pil pil
Edvard Wilhelm Christensen
(1834-1912)
Johanne Henriette Pantmann
(1831-1912)
Ukendt
Ottine Dorthea Johanne Christensen
(1858-1932)
Henry Christensen
(1884-1921)

 

Familie

Ægtefæller/børn:
1. Berta Johanne Rasmussen

2. Else Petersen

Henry Christensen

  • Født: 28 Sep. 1884, Luzern, , , Schweiz
  • Ægteskab (1): Berta Johanne Rasmussen
  • Ægteskab (2): Else Petersen den 12 Mar. 1921 i Sankt Paul Sogn, København
  • Død: 18 Apr. 1921, Sankt Paul Sogn, København i en alder af 36 år

punkttegn   Dødsårsag: kronisk hjertesygdom.

Billede

punkttegn  Notater:

Høker.
Til Øster Ulslev i 1907 fra Charlottenlund (Ordrup).

Maribo Amt Journalsag 48/252 1910:
4.8.1910: Udskrift af Nysted Birks Politiret sat på Rådhuset af den ordinære dommer med nedenførte vidner.
Der foretoges No. 64/1910. Paternitetssagen Bertha Johanne Rasmussen ctr. høker Henry Christensen.
Klagerinden mødte og fremlagde Jordemodererklæring af 29 f.M, hvor efter hun er frugtsommelig på 7de måned. Hun forklarede, at høker Christensen i Ø. Ulslev er fader til det barn, som hun venter at skulle føde, og at hun oftere har haft samleje med ham i tiden fra før julen 1909 og til maj d. A., og at dette er sket på hans værelse. Hun har siden juli 1908 tjent hos gårdejer Jørgen Mortensens enke i Sløsse for en løn at 180 kr. årlig. Hun ejer ikke andet end hvad hun tjener ved sit arbejde. Hendes fulde navn er Bertha Johanne Rasmussen, hun er ægtefødt i Flintinge, Thoreby Sogn, den 20. maj 1882, og altså forsørgelsesberettiget i Thoreby Sogn. Hun påstår indklagede tilpligtet at betale til hende efter Overøvrighedens resolution underholdsbidrag til det barn, hun venter at føde, fra dets fødsel til dets fyldte 18 år, endvidere bidrag til hendes eget underhold i den sidste måned før, og den første måned efter fødslen samt barselshjælp.
Høker Henry Christensen af Ø. Ulslev mødte og forklarede, at han er uægte søn af Oline Hansen, der senere er bleven gift med particulier Hansen, Strandboulevarden 65.4 i København, og at han er født 28. september 1884 i Schweiz og døbt der. Han har forpagtet høker Jørgensens forretning i Ø. Ulslev på 5 år fra maj 1909 og har en omsætning på c. 30000 kr. om året, men han har ingen formue og kan ikke angive størrelsen af sin årlige indtægt. Hans kommuneskat er ca. 3 kr. 65 øre årlig. Han gjordes bekendt med det oplyste og erkender at have haft samleje med klagerinden på en sådan tid, at han kan være fader til det barn, hun venter at føde og forpligter sig til at betale bidrag som af klagerinden påstået i henhold til Stiftamtets Ressolution. Klagerinden erklærede, at hun venter at komme tilbage i sin plads i Sløsse, når barnet er født. Retten hævet.
10.8.1910: Nysted By- og Birkekontor. Rapport: I anledning af Stiftamtets skrivelse af 8. ds har jeg e.O. afhørt høker Henry Christensen, Ø. Ulslev der forklarede at han ikke har dansk indfødsret. Siden sit 18. år - 1902 - har han opholdt sig i Ordrup Kommune ved Kjøbenhavn indtil han i april md. 1907 flyttede til Ø. Ulslev, hvor han har boet siden. Han tilbyder at udrede et årligt alimentationsbidrag på 72 kr. de første 2 år og derefter 60 kr. årlig indtil barnets fyldte 14. eventuelt 18. år. Ligeledes tilbyder han at betale til moderens underhold 1 md. før og 1 md. efter fødslen samt udgifterne ved barnefærden med 12, 12, og 12 kr.=36 kr. Klagerinden Bertha Johanne Rasmussen, der blev gjort bekendt med Henry Christensena tilbud, modtog dette og erklærede sig tilfreds dermed.
13.8.1910: Resolution: Høker Henry Christensen af Øster Ulslev der er uægte født i Schweiz den 28. september 1884 og med hensyn til hvem det er oplyst, at han ikke er i besiddelse af Dansk Indfødsret, tilpligtes herved, idet han må anses som fader til det barn, som ugift Bertha Johanne Rasmusswen af Sløsse venter at føde udenfor ægteskab at udrede til barnets underhold fra dets fødsel at regne indtil dets fyldte 2det år et årlig bidrag af 72 kr. og derefter 60 kr. årlig indtil barnets fyldte 18de år.
Som bidrag til de særlige udgifter ved barselsfærden og til barnemoderens underhold 1 måned før og 1 måned efter fødslen udreder barnefaderen derhos henholdsvis 12 kr. 12 kr. 12 kr., eller ialt 36 kr., som straks er forfaldne til betaling.

FKT 1911: Købmand i Øster Ulslev matr. 53b (opslag 11).
11-12-1913 Til København - Løgstørgade 21.2 hos Christensen.
Politiets Mandtal maj 1914 - Løgstørgade 21.st (Lagerist)(boet i Øster Ulslev 1.11.1913) hos Lars Frederik Christensen.
2.11.1914 til Åboulevarden 72.2.
Politiets Mandtal 11/1914, 5/1915: Åboulevarden 72.2, commis, født Schweiz.
21.10.1915 til Flensborggade 61.4
Politiets Mandtal 11/1915: Flensborggade 61.4.th, commis, født Luzern, Schweiz.
FKT 1916: AO Flensborggade opslag 251 - lagerarbejder på vinlager G.C.Møllers eftf. (logerende hos Erdmann) - indkomst: 507 kr. Formue: 0 kr.
Politiets Mandtal 5/1916: Flensborggade 61.4.th, lagerist, født Schweiz.
18.9.1916 til Øster Voldgade 10.st (hos Thybo).
24.10.1916 til Øster Voldgade 16B.3 (hos Jensen).
Politiets Mandtal 11/1916: Øster Voldgade 16B.3, lagerist, født Schweiz.
7.4.1917 til Borgergade 93.4.
Politiets Mandtal 5/1917, 11/1917, 5/1918, 5/1919, 11/1919, 5/1920: Borgergade 93.4, lagerist, født Luzern, Schweiz.
1.2.1921 til Borgergade 41.3 (hos Seibeck)
FKT 1921: AO Borgergade 41A opslag 55. Cigarhandler. (logerende hos fraskilt Else Sejbæk - hans kommende kone).

Skifte: 22.7.1921: I forbindelse med tidligere gjort anmeldelse om, at min mand cigarhandler Henry Christensen 36 år den 18. april dette år er afgået ved døden på Øresundshospitalet i København skal jeg, afdødes ægtefælle, og jeg, afdødes moder, enkefru Ottine Hansen, født Christensen, bemærke at vi som eneste universalarvinger overtager boet efter nævnte Henry Christensen, idet vi tilsvare den boet påhvilende gæld og indestår for berigtigelsen af arveafgiften.
Henry Christensen efterlader sig ingen børn i sit ægteskab og heller ikke adoptivbørn og har ikke været i andet ægteskab end med mig. Jeg, Else Christensen vedlægger ægtepagt af 8. ds. tinglæst 14. marts 1921 i Københavns Byret, hvorefter intet somhelst formuefællesskab fandt sted mellem ægtefællerne.

punkttegn  Dødsnotater:

Død af kronisk hjertesygdom, som han har haft i ca. 2 år.
AO: Sankt Paul 1920-1930 opslag 23. Gift Cigarhandler. Borgergade 41A.


Billede

Henry havde et forhold til Berta Johanne Rasmussen, datter af Rasmus Rasmussen og Maren Rasmussen. (Berta Johanne Rasmussen blev født den 20 Maj 1882 i Toreby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt og døde den 11 Mar. 1965 i Sakskøbing Sogn, Maribo Amt.)


Billede

Henry blev derefter gift med Else Petersen, datter af Niels Frederik Petersen og Karen Marie Jørgensen, den 12 Mar. 1921 i Sankt Paul Sogn, København. (Else Petersen blev født den 17 Jun. 1882 i Slagelse Sankt Mikkel Sogn.)


punkttegn  Parnotater:

AO: Skt. Paul 1918-1937 opslag 87.



Indholdsfortegnelse | Efternavne | Navneliste

Denne hjemmeside blev lavet 1 Jul. 2017 med Legacy 9.0 fra Millennia