Sangeren Peter Abrahamsen (Peter Abrams) redaktør af bladet 'HIT' (udgivet af ejeren af Hit House, reklamebureaudirektør Povl Parris). Erik Haaest var redaktør af bladet 'BEAT' (udgiver Interpresse v/dir. Arne Stenby). Begge blade fik samtidig den samme ide: En DM-turne - mest for at skaffe endnu flere penge i bagmændenes popkasser. Så i vinteren 1965/66 turnerede de som konkurrenter land og rige rundt med musikshows: 'HIT' samlede ungdommen til lokale konkurrencer under navnet 'DM i pigtrådsmusik' med Peter Abrahamsen som konferencier. 'BEAT' samlede ungdommen til lokale konkurrencer under navnet 'DM i beatmusik' med Erik Haaest som konferencier. De kårede vestjyske, fynske, sjællandske, nordjyske osv. mestre - og alle lokalvinderne skulle så mødes i finalen.Turnérne samlede stopfyldte huse, ikke mindst takket være fed reklame i begge blade. Det skete, at de ramlede sammen i samme by. Så måtte orkestrene vælge, hvor de ville deltage. Der var publikum nok til begge turnéer. Minsandten om ikke dette også skete ved finalen, som blev afviklet samme marts-aften i København: 'DM i pigtrådsmusik' i K.B.Hallen og 'DM i beatmusik' i Tivolis koncertsal. Fuldt hus begge steder. De troede ikke selv på, at den gik endnu en vinter, så parterne enedes om at lave et fælles 'DM i Popmusik' vinteren 1966/67. For at det ene blad ikke skulle få mere publicity end det andet, blev de også enige om, at begge redaktører skulle på scenen som konferenciers - alle steder. Det betød en masse slapstick-brokker Peter og Erik imellem. Som turneen skred frem, havde de også strikket et par tossesange sammen. Det var midt i protestsangenes tid, og Peter og Erik var enige om, at noget så idiotisk som protestsangere kunne de ikke komme i tanke om. Hvad protesterede de imod? Det kom der sangen 'Vi protesterer mod de folk, der protesterer' ud af, mens samarbejdet om turnén var baggrunden for sangen 'En lille beate hit'.
En ven af Erik, Leif Jul, havde etableret et indspilningsstudie i Jersie Strand kaldt 'Corona Studierne', og da Erik ved siden af at være beat-redaktør også var impresario og koncertarrangør, og da han lige havde købt plademærket 'Ecco Records', enedes Peter Abrahamsen og Erik Haaest om, at de to tossesange vel nok kunne bære en singleplade. De gik i studiet med forskellige musikere som backinggroup - og så var det ellers bare med at vente på at toppe hitlisterne. Det gjorde de nu ikke.
| 1. |
|
 |
Samplers: |
||
| L107b. |
|
 |